Økonomisk Empati i Parforhold



Økonomisk empati styrker parforholdet!

På en skala fra 1 – 100, hvor gode er du og din partner til at snakke om penge og økonomi?


Og er den ene ”økonomi minister” i mens den anden er ”dum på økonomi”?



Føler du og din partner jer FRIE og LIGE i jeres økonomi?



Da penge og økonomi er et emne, som de fleste mennesker har det stramt at snakke om, kommer det ofte til at præge parfoldet i negativ retning og desværre er økonomi også en stor årsag til mange skilsmisser!

Penge og økonomi er et emne, som der er meget tabu omkring – lige som fx sex.

Og hvorfor mon det er sådan?


Skyld, skam og negative overbevisninger er næsten altid koblet på både penge og sex og vi kommer til at føle os både forkerte og ”ufrie”.

Og sjovt nok, så har en dårlig kommunikation om penge og økonomi ofte også en indirekte effekt på sexlivet… dårlig kommunikation = dårlig sex (skal måske bare overstås!!?)

Men det er der SLET ingen grund til <3


Vi kan starte med at øve os i at snakke om penge og økonomi! Og hvordan kan I så gøre det, så det giver plus på både kontoen og i sexlivet?


Jeg vil opfordre jer til at holde et økonomimøde, hvor ALT andet er i ro og slukket (børn, TV, tlf. osv).



Et møde om økonomi skal være hyggeligt og føles godt, så tænd fx nogle stearinlys, åben en flaske vin og sæt jer så sammen.



Forbered jer gerne til snakken, så I begge ved hvad I vil drøfte med den anden… og sig ALTID hvad I føler, men bliv på jeres egen banehalvdel (den som peger har altid 3 fingre, som peger indad!!).


Det som er svært for de fleste par i denne snak er, at de glemmer, at de hver især har en pengehistorie med sig, som oftest ikke er den samme som partnerens.


Så start gerne mødet med at snakke om fx jeres første møde med penge?


Hvordan omtalte jeres forældre penge og økonomi hjemme hos jer? Og var jeres forældre en ”tro kopi” af DERES forældre??


Vores forældre er vores rollemodeller på godt og ondt, så vi får både bevidst og ubevidst lært deres vaner (gode som dårlige).


Derudover har I hver især også gjort jer erfaringer (et dårligt møde i banken fx), som påvirker jeres følelser og handlinger omkring penge og økonomi?

Når I begynder at forstå jeres partners pengehistorie, så vil der rigtig tit komme en helt anden forståelse og empati, som i den grad både styrker parforholdet og forbedrer de økonomiske drømme (og måske også sexlivet).


God fornøjelse med masser af gode snakke om penge og økonomi, så drømmene (og sexlivet) kan sættes fri!





  • Grey Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon

© 2019 Design af Marinella Dionne

  • Grey Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon